Vi udformer kontrakten sammen med jer

I forbindelse med forarbejdet og i udformningen af kontrakten, skal I tage stilling til en lang række ting. I skal tage stilling til kontrakttype: Kan standardkontrakter anvendes (f.eks. K01, K02, K03), skal der tages udgangspunkt i specialkontrakter (f.eks. ERP, drift) eller er der ligefrem tale om udvikling af en ny kontrakt? Det er vigtigt, at I aldrig anvender en standardkontrakt uden ændringer. Med udgangspunkt i jeres behov og en kontrakt, der egner sig til at understøtte behovet for styring i jeres projekt, indarbejder vi de dynamiske værktøjer, der skræddersyr kontrakten til jeres anskaffelse – alt sammen i samarbejde med jer.

En kontrakt med en klar strategi

Med vores specialiserede viden og mangeårige erfaring får I udarbejdet en kontrakt, som har fokus på at indarbejde juridiske vilkår, der understøtter jeres forretning. Ud over at klargøre de juridiske vilkår i kontrakten vil I også få en kontrakt, der tydeliggør forventninger og aftaler i processen, og som har inkorporeret de rette styringsredskaber til at arbejde med kontrakten. Har I udformet en klar kontrakt med tydelige vilkår, letter det samarbejdet og kan medvirke til at reducere uoverensstemmelser med leverandøren. Kontrakten er et værdifuldt redskab gennem hele projektet.